Det forpligtende fællesskab

 

Når barnet starter på skolen, bliver både barn og forældre en del af det fællesskab, der er skolen.

Skolen er de mennesker, der er på skolen, og menneskerne er det, skolen gør dem til.
Det er vigtigt, at alle bidrager positivt til fællesskabet. Fællesskabet forpligter.

På Hareskovens Lilleskole er det en del af vores trivselspolitik, at man har krav på anerkendelse, og at man er forpligtet til at bidrage til, at fællesskabet er så godt som muligt for alle.

I dannelsen af det demokratiske menneske indgår både oplevelser, der inkluderer den enkelte i et fællesskab, og også de forpligtelser der er forbundet ved at være en del af et fællesskab.

For at blive dannet til et demokratisk menneske må børnene færdes i et miljø, hvor de er trygge og har ejerskab til de ting, der foregår. De kan færdes i tryghed, og de må også bidrage til, at der er en god stemning.

Hvis der er forhold, som barnet ikke synes om, skal der være mulighed for at tale om problemet og måske gøre noget ved det - eller forstå, hvorfor det må være sådan.

At gøre noget for fællesskabet er at sætte sit eget ego til side.
I fællesskabet spejles andre, og man bliver selv spejlet af andre på en positiv måde. Sådan finder man ud af, hvem man selv er.

Forældrene er en aktiv del af skolen. Det er vigtigt, at de bakker op og forstår de processer, der sker - forældrene er en del af noget - skolen er ikke bare et produkt, som kan købes.

I hverdagen viser det sig fx ved:
● at “man må ikke udelukke”.
● lærere, børn og forældre er aktive medspillere i at inddrage de børn, der hænger i periferien i klassefællesskabet.
● at klassen er et sted, der er så trygt, at alle tør sige sin mening.
● at man laver fx en masse ting til loppefesten, for at gavne 6. klasse og det fællesskab der er på skolen.
● at vi inddrager alle i klassen i arrangementer fx fødselsdage.
Der kan være sammenhænge, hvor hele pigegruppen samles eller hele drengegruppen samles for at styrke de sociale bånd.
Der er gode erfaringer med på tværs af køn at inddele klassen i mindre “legegrupper”, der på skift samles hjemme hos hinanden i løbet af skoleåret.
● at forældrene er forpligtet til at deltage i og bakke op om klassefællesskabet.

Skolens struktur er bygget op, så der tages højde for fællesskabende aktiviteter fx:
● bakker skolen op om de enkelte klasser
● børn bakker op om hinandens fremlæggelser selvom de ikke selv er “på” - det sker ved børnehusmøder, teater og anden optræden.
● prioriteres lejrskoler fælles for Mellem og Lilleafdelingen, og for Overbygningen - samt klasselejrskoler på nogle klassetrin
● Der holdes fast i fælles aktiviteter for hele skolen - karneval, loppemarked og fastelavn