Et kreativt skoleliv medmening og muligheder

HareskovensLilleskole

ideer-tanker.jpg

Idéer og tanker bag værkstedsfag

Hvordan kan opdragelse og læring fremme kreativitet og vækst? Vi vil her prøve at forklare den måde, vi arbejder på, bl.a. ved at opstille en model, der beskriver bevægelsen fra indtryk til udtryk.

Det er ved at arbejde med hænderne og kroppen, vi blandt andet befinder os i spændingsfeltet mellem indtryk og udtryk, hvor opdagelserne og aha-oplevelserne ligger gemt – det er her det musiske og kreative vokser, som kan få én til at glemme tid og sted. Her ligger mulighederne for at bryde grænser, vi kan undersøge og eksperimentere, få kendskab til materialer, medier og teknik, lege og afprøve, erfare, undres og skabe.

Linjerne mellem de forskellige punkter i figuren går begge veje. Afstanden fra indtryk til udtryk er sjældent den korteste, den lige linje fra indtryk til udtryk kalder vi spontanitet.

Sociale erfaringer: at arbejde med håndværks- og værksteds-fagene papir, tegne, snitte, trykke, farver, male, stof, sy, ler, forme, træ mm. er at arbejde med sprog. Vi kalder det billedsprog, formsprog osv.

Ved at give børnene denne brede vifte af redskaber og teknikker til at kommunikere tanker, idéer, følelser og fantasi ud til hinanden, forældrene og alle mulige andre, får de mulighed for at udtrykke sig i mange forskellige sprog, ikke kun det, der tales og skrives. Udover at de enkelte børn lærer at formidle færdigheder og erfaringer, oplevelser og indtryk, er der oplagte samarbejdsmuligheder undervejs, ved at de fx arbejder i mindre eller større grupper, med forskellige opgaver, som fælles udsmykning af skolen, scenografi til teaterstykker og lign., eller når børnene videregiver deres viden i forbindelse med afslutninger på emner/projekter, alt afhængigt af, hvilke værksteder og opgaver, vi arbejder med.

Faglige kundskaber: børnene får mulighed for at arbejde med grundlæggende teknikker på de forskellige værksteder. De præsenteres for og får mulighed for at arbejde med forskellige materialer, så de kan tilegne sig viden og erfaring med materialernes egenskaber, oprindelse og anvendelsesmuligheder. De skal have værktøjskendskab, så de kan vælge det værktøj, de har brug for i forhold til opgaven, det værksted, de arbejder på og det udtryk, de ønsker at skabe. Vi tilstræber, at børnene lærer det ”rigtige” værktøj at kende – det rigtige værktøj er som bekendt det halve arbejde!

Musiske, kreative kundskaber: det er ikke fagene i sig selv, der er musiske eller kreative. Arbejdet med det sociale og det faglige, som beskrevet ovenfor, er fundamentet – alfabetet – de forskellige sprog, vi kan udtrykke os i. det musiske og det kreative opstår først efter lang tids fordybelse, når det grundlæggende er ved at blive automatiseret, når der opstår et samspil imellem de forskellige dele på vejen fra indtryk til udtryk (se 6-kanten). Vi taler om musikalitet og komposition i et billede, en skulptur, et digt, en figur mm., det færdige udtryk afspejler processen, om processen har været præget af musikalitet og samspil, flow eller mangel på samme.

Ved at fantasere opstår muligheden for forandring, fantasien er en følelsesmæssig oplevelsesmåde, som vi bruger til at forstå og bearbejde den verden, der omgiver os. Arbejdet i spændingsfeltet mellem indtryk og udtryk er at se og sanse ting på nye måder, det første trin i processen, at overveje et problem. Af fantasien og sansningen springer kreativiteten. Kreativiteten viser sig i udtrykket, om det er en gengivelse – en kopi, eller der er tale om improvisation, ny tænkning, at bryde koden, se andre veje og nye muligheder, at skabe.

Det musiske, kreative er frugten af mange anstrengelser, mange forsøg, nederlag, opmuntringer og succes’er. Det er langt fra alle børn, der efter et 8-årigt skoleforløb når dette niveau, men ved at de har arbejdet hen i mod dette mål og har arbejdet med at udtrykke sig på mange forskellige måder, er de bedre funderet og har store chancer for senere at løse en opgave eller et problem på en musisk, kreativ måde.

Æstetiske erfaringer: den æstetiske dimension handler om indretningen af de rum, vi arbejder i, placering af værktøj og materialer, afsætningsmuligheder, så andre kan blive inspireret af halv- og hel-færdige udtryk, muligheden for at skabe samklangen i valget af de materialer, medier og teknikker, børnene måtte vælge. Dette område af skolen er noget, der koster mange penge, værkstedsrammerne er ikke optimale på nuværende tidspunkt, men det er et område, vi satser på at udbygge og forbedre, nogle kan mene, det er luksus-delen, cremen på toppen af lagkagen. Vi mener, det er en vigtig del og vi er kræsne i vores ønsker og valg. Vi ser begrænsningen i rammerne som begrænsninger i indtryk, i det at kunne undersøge, udforske og opdage, i den sansning og de færdigheder, der ligger til grund for sprog og skabende udtryksmåder. De rigtige rammer er som at have ekstra voksen hjælp, de giver børnene større mulighed for at vælge og ramme de mål, de har sat sig for deres udtryk. Rammerne kan virke inspirerende igangsættende og udviklende, være med til at skabe grobund for nytænkning.

Udover de æstetiske rammer for arbejdsprocessen er der det æstetiske helhedsudtryk omkring det kommunikative, selve afleveringen, fremvisningen eller udstillingen. Børnene udstiller sig selv gennem det, de fremviser, og derfor skal de opleve, at der gives plads til deres udtryk, at det, de har skabt, bliver behandlet med respekt og alvor, at vi bakker dem op. Æstetikken omkring afleveringen øger opbakningen og skærper interessen og indtrykket hos modtageren.

Praksis på værksteder

Værksteder opfatter vi som steder på skolen, der er indrettet til at arbejde med bestemte grundlæggende materialer og teknikker: papir, tegne, snitte, trykke, farve, male, stof, sy, forme, træ mm. Herunder hører også rytmik, musik og drama.

Når vi arbejder på værksteder, kan det foregå på mange forskellige måder, i forskellige sammenhænge. Vi snakker om

  • Grundlæggende værkstedskurser
  • Produktionsværksteder
  • Tema-værksteder
  • Åbne værksteder
  • Værksteder knyttet til andre fag, fx dansk, matematik, geografi, biologi, it osv.

Fælles for de forskellige værksteder kan siges, at her udnytter man den viden, man har om materialer, medier, redskaber og teknik til at give udtryk for indtryk, følelser, erfaringer, viden mm. Værkstederne kan bruges af enkelte børn, være knyttet til emner i klassen, afdelingen eller for hele skolen. Her vil drama, rytmik og musik ofte være en naturlig del af udtrykket.

Lilleafdelingen

Grundlæggende værkstedskurser: Denne form for værksteder har vi valgt at placere i starten af skoleåret, fordi vi får en ny børnehaveklasse ind i lilleafdelingen og fordi, det primært er håndværks-, sociale og faglige kundskaber, vi lægger vægt på her. Vi kalder det færdselsregler og medansvar. Herunder hører også oprydning på værkstederne, færdselsregler for hvordan vi færdes på værkstederne og behandler materialer og værktøj. Det er ikke altid, børnene får lov til at vælge hvilket værkstedskursus, de vil være på, da vores intention er, at børnene skal præsenteres for alle de grund-værksteder, vi har, i den tid, de går i lilleafdelingen. Tanken er, at børnene skal opleve og få kendskab til materialer, medier, teknikker og værktøj og ud fra disse erfaringer skabe et udtryk. Børnene arbejder på tværs af klassegrupperne med afgrænsede opgaver enkeltvis eller i mindre grupper

Produktionsværksteder: på disse værksteder bygger vi videre på den viden og de erfaringer, børnene har fået på værkstedskurserne, men her lægges hovedvægten på det at skabe et produkt, hvor der sættes store krav til det æstetiske udtryk, til det undersøgende, eksperimenterende og fantaserende, fordi vi bruger de ting, børnene har lavet i andre sammenhænge, fx dukker, dragter og scenografi til teaterstykker. Det kan også være produkter, der udtrykker bestemte oplevelser, erfaringer og budskaber med henblik på udsmykning af skolen. I foråret har vi loppeværksteder. He er det ren produktion af ting, der skal have en kvalitet, så den kan sælges på 6.kl.’s loppemarked i april. Børnene arbejder på tværs af klasserne og bestemmer selv, hvilket værksted, de vil arbejde på.

Tema-værksteder: Her bruges værkstederne til at udtrykke noget om et tema, emne eller projekt. Det kan være værksteder, der er knyttet til et tema på vores årlige fælleslejr, eller når vi viser hinanden og forældrene, hvad vi har arbejdet med over en længere periode, afslutninger, skolens café-aftener, eller det årlige karneval. Ofte er temaværksteder knyttet andre fag lige emner, fx viden om børnenes egne familier og traditioner sammenlignet med familier i andre lande. Emner om skovens planter og dyr, hvor børnene vælger forskellige måder at udtrykke deres nyhøstede viden, følelser og erfaringer på. Når der arbejdes på disse værksteder, er stort set hele spektret i 6-kanten i brug. Børnene arbejder på blandede hold på tværs af klasserne, enkeltvis eller i mindre grupper i klasserne.

Åbne værksteder: er en mulighed, børnene har for at arbejde på alle skolens værksteder, hvor de i deres eget tempo kan fordybe sig, afprøve teknikker, lege, fantasere, undersøge og eksperimentere – kort sagt: øve sig uden, der er en voksen til stede. Lilleafdelingens børn må dog ikke bruge træværkstedet i kælderen, uden der er en voksen til stede på grund af de forskellige maskiner, der står fremme. Fælles for alle børn på skolen er, at de skal lave en aftale med musiklærerne for at få adgang til musikrummet i frikvartererne og i fritiden.

Værksteder knyttet til dansk, matematik, orienteringsfag mm.: her indgår værkstederne oftest når sprog, historier, tanker, teorier, fortællinger og oplevelser skal virkeliggøres, når børnene med hænder og krop skaber det, de ønsker at udtrykke i forhold til disse fag.

Det kan være i forbindelse med

  • små situationsspil, hvor der skal bruges dragter eller rekvisitter
  • fremstilling af bord-teater, hvor der arbejdes med forskellige materialer, som kan danne baggrund for en historie, børnene videregiv er ved hjælp af stangdukker
  • produktion af bogstaver og spil i forskellige materialer
  • story line, hvor børnene undervejs i forløbet er med til at forme historien ved at virkeliggøre figurer, baggrunde og rammer for handlingen ved hjælp af forskellige teknikker og materialer
  • matematik, når vi laver en butik, en by, det hus, vi bor i i pap og karton
  • når vi gør geometriens former rumlige
  • når vi arbejder med at skabe figurer ud fra arbejdstegninger, bager efter opskrifter mm.

Det kan være værksteder, hvor vi arbejder med naturen omkring os:

  • når vi viser andre, hvad vi har set eller opdaget ved at lave plancher, tegne, male eller forme
  • når børnene lærer at snitte med knive, flette af pil og strå, laver insektfælder og terrarier af forhåndenværende materialer mm.

Mellemafdelingen

Grundlæggende værkstedskurser: denne form for værksteder ligger i hele forløbet. Det kan være på bestemte ugedage eller bestemte perioder af flere dages varighed. Målet er at give børnene kendskab til go viden om så mange materialer, redskaber, teknikker og medier som muligt. Der bygges videre på de erfaringer, børnene har med sig fra lilleafdelingen. Det drejer sig om alt fra papir, farver, blyanter, pensler, stof, symaskiner, ler form, træ værkstøj, træbearbejdning til kropsudtryk. I denne form for værksteder ligger også drama. Produktionsværksteder: denne type værksteder bruges oftest til julegave-produktion og
loppeværksteder, hvor børnene arbejder og bruger kendte materialer og teknikker til at fremstille ting, billeder og andet, hvor kvaliteten af både design og æstetisk udførelse er det vigtigste.

Tema-værksteder: Det er værksteder, hvor børnene arbejder ud fra en overordnet idé. Børnene kan udtrykke sig ved at bruge den viden og de erfaringer, de har med materialer, redskaber, teknikker, medier, kropssprog og drama. De får mulighed for at give udtryk for indtryk, følelser, viden mm ved at undersøge, eksperimentere og fantasere ud fra det tema, de har arbejdet med i en periode. Det kan være værksteder knyttet til et emne, projekt eller tema i klassen, afdelingen eller hele skolen

Åbne værksteder: børnene har mulighed for at benytte alle værksteder på skolen, også udenfor den egentlige værkstedsundervisning, dog skal man lave en aftale med den voksne, der er ansvarlige for det pågældende værksted. Værksteder knyttet til andre fag, fx dansk, matematik, geografi, biologi, it osv.: se under afsnittet for lilleafdelingen. Mellemafdelingen arbejder videre med og bygger videre på det, der er
beskrevet her.

Storeafdelingen

6. og 7.kl. har mulighed for at koble sig til de værksteder, der er i mellemafdelingen afhængigt af, hvordan mellem- og storeafdelingens planlægning passer sammen. Oftest er det i perioder, hvor der arbejdes med produktionsværksteder eller i forbindelse med tema-værksteder. Dette gælder også skolens åbne værksteder.

Redigeret af Lise efter tekst af Claus og Annemarie, okt. 96