Et kreativt skoleliv medmening og muligheder

HareskovensLilleskole

trivsel-paa-hls.jpg

HLS sætter fokus på god trivsel

For os er det et tegn på god trivsel, at børnene er glade for at komme i skole - har positive forventninger til kammeraterne, undervisningen og skolens voksne.

Tegn på dårlig trivsel:

Det er tegn på dårlig trivsel,

  • Når børn er kede af at skulle i skole
  • Når sproget er præget af negativt ladede ord om og til hinanden og andre
  • Når der er hyppige konflikter mellem børnene eller mellem børn og voksne
  • Når et barn går meget alene og undgår samvær med andre
  • Når et barn har ondt i maven/hovedpine – gerne vil hjem

Hvad gør vi for at fremme trivsel?

Forebyggelse af mobning handler overordnet om at skabe en rummelig skolekultur og et godt undervisningsmiljø på skolen med særligt fokus på det psykiske undervisningsmiljø, primært hvordan eleverne trives socialt i hverdagen.

For det første er det grundlæggende for vores arbejde med børnene, at de voksne ansatte har en anerkendende tilgang til børnene. Børnene bliver respekteret som mennesker og er ligeværdige med de voksne – hvilket ikke er det samme som at børn og voksne står lige i enhver situation – de voksne har en opdragende og undervisende funktion, og skal derfor vejlede børnene, men de voksnes opfattelse af børnene er, at de som mennesker har lige så stort krav på at blive respekteret og anerkendt som de individer, de også er, som de voksne. De voksne er indstillede på at ”se” de enkelte børn, lægge mærke til, om de trives, se deres individuelle udvikling.

For det andet har de ansatte i både fto og skole fokus på at skabe et positivt, venligt og imødekommende miljø, hvor glæde, latter og fordybelse har høj prioritet.

For det tredje har vi over tid udviklet forskellige aktiviteter, der ud over at have en undervisnings-side også er tilrettelagt med henblik på at udvikle positive sociale relationer mellem børnene og de enkelte børns individuelle evne til at indgå i positive sociale relationer:

Skolen:

  • "Tage klage – vise hensyn – ikke udelukke!"
  • Generel åbenhed om konflikter
  • Jævnlige klassemøder
  • (Morgenmøder i klassen – nogen klasser noget af tiden)
  • Pige- og drenge-møder
  • Børne-husmøde (herunder nyt fra klasserne = fortælle den gode historie)
  • Trivsels-politikken tages op hvert år på børnehusmøde
  • Børneråd
  • Åben børnegennemgang
  • Fælleslejr – store passer på små
  • 5. klasses tur
  • Overnatningsture
  • Hyttetur (forældrene og børn oplever hinanden i forskellige sammenhænge)
  • Udlandstur
  • Musikfestival
  • Undervisnings-emner, der er rettet mod gode oplevelser, som er interessante aktiverende og styrker/åbner for sociale relationer
  • Gruppearbejde
  • Loppemarked (opleve børn og voksne arbejde sammen, møde gamle elever – fortælle den gode historie)
  • Samarbejde mellem klasserne i afdelingen og på tværs af hele skolen (fællesemner, fælleslejr, motionsdag, bolddag = børn på forskellige alderstrin leger/dyrker idræt sammen)
  • Karneval (opleve børn og voksne arbejde sammen, få en fælles oplevelse)

FTO:

  • "Tage klage – vise hensyn – ikke udelukke!"
  • Generel åbenhed om konflikter
  • Giver plads til at bearbejde dagens oplevelser
  • Sørger for, at børnene kommer ud på grunden, hvor der er god plads til alle

Hvordan kan vi arbejde med at udvikle vores arbejde med trivsel?

En forebyggende indsats kan bestå i at arbejde med skolekulturen gennem:

  • Debat (elever, pædagogisk personale, forældre) om: hvad er et godt undervisningsmiljø?
  • Fælles holdninger til at møde konflikter åbent og løse konflikter konstruktivt
  • Fælles holdninger til at fokusere på elevernes ressourcer frem for mangler

I forbindelse med den årlige snak om trivsel i klassen kan følgende inddrages i debatten:

  • Hvilken klasse vil vi gerne være, hvordan skal det være at komme i klassen hver dag?
  • Hvilke spilleregler har vi for samvær og omgangstone?
  • Hvordan sikrer vi, at alle er en del af et fællesskab?
  • Hvordan kan vi bedst hjælpe hinanden – drage omsorg for hinanden?
  • Hvordan siger vi til og fra, og hvordan modtager vi et afslag?
  • Hvordan løser vi konflikter konstruktivt?
  • Hvordan har vi fokus på hinandens ressourcer frem for svagheder?
  • Hvilke gensidige forventninger er der mellem elever og lærere?
  • Hvad gør vi, hvis nogen mobber?

Det er ligeledes en god idé, at klassen udarbejder en plan for, hvordan klassen kan skabe en mere rummelig og tolerant klassekultur ved bl.a. at fokusere på hinandens ressourcer frem for at fokusere på manglerne.

Klassemiljøet

Lærere og forældre skal sammen sætte fokus på klassens trivsel og kultur. Det kan fx ske ved at børn og forældre giver deres bud på, hvad der skal til for at trives godt. Dette kan så danne udgangspunkt for en diskussion af, hvordan den gode trivsel opnås.

Der kan

  • arrangeres temamøder (fx via pædagogisk udvalg)
  • udvikles tematiske undervisningsforløb, som i klasserne og afdelingerne sætter fokus på
    • konflikthåndtering
    • betydningen af fællesskab
    • positive/negative hierarkier
    • tryghed
    • sprog og omgangstone
    • samarbejdskultur
    • forskellighed