Et kreativt skoleliv medmening og muligheder

HareskovensLilleskole

vi-som-skole.jpg

Vi som skole

Skolens historie
Hareskovens Lilleskole så dagens lys i maj 1965, da en forældregruppe ikke kunne få optaget deres børn på den lille skole på Gammelmosevej. I første omgang boede elever og lærere i nogle barakker i Skovlunde, men snart fik man mulighed for at købe en stor grund tæt på skoven på Skovbovænget ved Egebjergene i Hareskoven.
Efterhånden er der kommet flere bygninger til. I 2007 byggede vi en køkken-bygning og ansatte en køkken-ansvarlig, som sørger for frokost til alle skolens børn og ansatte. I 2012 var vi blevet så mange, at vi forøgede køkkenpersonalet med endnu en ansat, dog på halv tid. I 2013 bygger vi en ny bygning med plads til 7 klasser. Den skal huse mellemtrinnet og overbygningen.

Hvad er en Lilleskole?     
Med Den Lille Skole i Bagsværd, der startede i 1949, begyndte en pædagogisk bevægelse, hvor nye lilleskoler med tiden dukkede op over hele Danmark. De var og er inspirerede af både hinandens pædagogiske praksis og tanker, og selvom de ligner hinanden, er de også forskellige - som alle andre Frie Grundskoler: Privatskoler, friskoler, kristne friskoler m.fl.

På trods af forskellighederne, kan man – også på Hareskovens Lilleskole - opleve de oprindelige lilleskoletanker:

  • At børnelivet er et selvstændigt liv, der ikke kun skal være en forberedelse til voksenlivet
  • At det kreative og musiske i pædagogikken har en særlig betydning for børn
  • At børnene skal inddrages i skolens kultur og demokrati  

I dag er der 60 lilleskoler fordelt i Danmark fra Bornholm til Skagen. De er selvejende institutioner og organiseret i skoleforeningen: Lilleskolerne.

Vores profil

På Hareskovens Lilleskole vægtes musisk-kreative, faglige og sociale kompetencer lige højt i undervisningen og i skolens liv som helhed.

  • Vi mener, det er vigtigt, at børn lærer om det samfund, de er en del af – og også om hvordan samfundet er blevet til det, det er i dag.
  • Vi mener, at det er vigtigt, at lære mange forskellige ’sprog’ – både de talte og skrevne, de kropslige, billedkunstens og musikkens sprog.
  • Vi mener, det er vigtigt for indlæringen, at børnene lærer at forstå de sociale koder og kan bruge dem aktivt.
  • Vi arbejder derfor også meget med projektundervisning: lærer børnene at løse en opgave i fællesskab og at bruge flere indgangsvinkler og fag til at belyse en sag samt at fremlægge opgaveløsningen, så andre kan have glæde af det og blive inspireret.
  • Vi ønsker at lære dem opmærksomhed på, at mennesker er forskellige og har forskellige styrker og svagheder og at det er vigtigt at kunne samarbejde med andre, der kan noget andet end én selv.
  • Vi  lægger vægt på at børnene får øje på det anderledes mulige – at de skaber ny viden og bruger deres viden på nye måder.


Vi udvikler os hele tiden i dialog mellem forældre, elever og medarbejdere.
Vi lægger stor vægt på at diskutere mål og metoder med hinanden, eleverne og forældrene.
Vi lytter til, hvad medarbejdere, elever og forældre tænker om undervisning, børn og udvikling og arbejder med at belyse en sag fra flere sider, før beslutningerne tages.
Samarbejdet med forældrene er af stor betydning for børnenes tryghed, trivsel, personlige og faglige udvikling. Vi forventer meget af forældrenes aktive deltagelse i skolens liv og vi giver forældrene så meget indblik i skolens daglige liv, som vi kan, bl.a. ved at tage forældre med som assistenter på udflugter og lejrskoler, lade forældre undervise børnene et par dage om året, invitere hele forældregruppen til åben børnegennemgang mm.

Børnene opdrages til at kunne deltage i og være med til at udvikle samfundet.
Vi lytter aktivt til børnene og taler med dem om indholdet og effekten af undervisningen. Børnene er med til at foreslå og beslutte indholdet af forskellige aktiviteter via klasserne, børnerådet og børnehusmødet. Vi lærer dem om samfundet i samfundet.

Fællesskabet og individet er ligestillet. Individet skal styrkes indenfor fællesskabets rammer.
Det er vigtigt for børnene at opleve, at de er en del af et fællesskab. Det er vigtigt for børnene, at de oplever, de bliver hørt og respekteret. Både individet og fællesskabet skal have fokus for at kunne udvikles konstruktivt. Vi lægger vægt på fælles aktiviteter: lejrskoler for flere klasser, børnehusmøder, fælles temauger, fastelavnsfest, motionsdag, loppemarked er aktiviteter, der alle primært har til formål at styrke fællesskabet. Individet styrkes i hverdagen, hvor der er fokus på, hvordan den enkelte elev trives og udvikler sig. Børnene lærer i alle fag at stå frem og bakke hinanden op. På børnehusmøderne trænes børnene i at turde stille sig op foran hele skolen – enten bare for at efterlyse tabte ejendele eller sige sin mening, komme med et oplæg eller foredrag, spille et instrument mm. De øvrige børn lærer at give plads og støtte til den, der står frem. Undervisningen søges tilrettelagt, så der tages udgangspunkt i de enkelte børns styrker, svagheder og standpunkt. Vi ønsker at udfordre alle vores elever, så de bliver så dygtige, som de kan.

Skolens virke tager udgangspunkt i hele mennesket og undervisningen skal derfor sikre en sammenhæng mellem den kropslige, følelsesmæssige og intellektuelle læring.
På Hareskovens Lilleskole arbejder vi med at udvikle det enkelte barns talenter
Vi arbejder derfor med mange forskellige indlæringsmetoder og undervisningsmaterialer, heriblandt IT. Vi inddrager hele kroppen så meget, vi kan og vi bruger både inde- og uderum i tilrettelæggelsen af undervisningen. Vi lærer børnene at være opmærksomme på deres følelser, ikke lade sig styre af dem, men anerkende at følelserne er en del af oplevelsen.

"Du kan, du vil, du tør i hvert fald prøve!” er skolens mantra.

Vores vigtigste opgave er at sikre de bedste betingelser for, at børnene i den sidste ende forlader skolen som mennesker, der ved, hvem de selv er, har en mangfoldig viden og holdninger til den verden, de er en del af og har et godt grundlag for at udvikle livsduelighed.